Når jeg skal feste med jævnaldrende venner, er den sikreste måde
at få gang i festen på at gå på loftet og hente min singlesamling
fra starten af firserne. Wham og Culture Club får i løbet af få
minutter alle til at danse og synge med, mens smilene spreder sig
over femørene. Sangene går lige i hjertet. Udover at være glade
popklassikere, vækker de minder om gymnasiekærester, lejrskoler og
idrætslærere, der altid lugtede af vådt gymnastiktøj.
Mere eller mindre bevidst ved vi alle sammen, at musik påvirker
vores sindstilstand. New age musik får mig til at slappe af, rock
giver afløb for min overskudsenergi, og James Taylor gør mig
melankolsk. Musik er en essentiel del af stort set alle kulturer.
Musikken har mange fremtrædelsesformer, men den findes i alle
kulturer fra Afrikansk trommedans til eskimoisk strubesang. Voyager
satellitten, som blev sendt ud i rummet i håb om en dag at blive
fundet af en anden livsform i universet, medbragte 90 minutters
musik, bl.a. Bach, Beethoven, rock, jazz og folkemusik fra mange
forskellige lande, som repræsentationsformer for den menneskelige
livsform.
Hvordan påvirker musik os?
Vi ved, at musik har en dyb indflydelse på vores personlige og
kulturelle udvikling. Bl.a. ved vi fra den verdensberømte franske
fysiker Alfred Tomatis, at fosteret kan høre lyde omkring fire en
halv måned inde i graviditeten. Neurologiprofessoren fra Harvard,
Howard Gardner har introduceret intelligensen for det musiske som
en af de syv intelligensformer i sit multiple-intelligens begreb.
Musikken kan påvirke os på mange forskellige måder. F.eks. fandt
forskere ved Louisiana State University ud af, at hård rockmusik
satte pulsen op og mindskede kvaliteten af en række
forsøgspersoners workout træning. Easy-listening eller blødere
musik satte pulsen ned og forbedrede kvaliteten af træningen. I
forbindelse med ombygningen af Nørreport station i København
foreslog en engelsk ekspert, at der blev spillet militær marchmusik
for at få folk til at bevæge sig hurtigt, ordentligt og effektivt.
Eksperimenter på the University of California at Irvine, viste, at
forsøgspersonerne scorede 9 points højere på en rummelig IQ test
efter at havde lyttet i ti minutter til Mozarts "Sonata for two
pianoes in D major".
Don Campbell, forfatteren til bogen "The Mozart Effect"
sammenfatter i bogen, med udgangspunkt i forskning og cases,
musikkens mangfoldige virkninger. Musik kan:
- Øge kreativiteten
- Styrke hukommelsen og læring
- Dæmpe ubehagelige lyde og følelser
- Sænke hjernebølgehastigheden
- Påvirke vejrtrækningen
- Påvirke hjerteslag, puls, blodtryk og kropstemperaturen
- Reducere muskelspændinger og forbedre bevægelser og
koordination
- Højne niveauet af kroppens naturlige "morfin", endorfin
- Regulere stress-relaterede hormoner
- Styrke immunforsvaret
- Ændre tids- og rumopfattelsen
- Styrke romantikken og seksualiteten
- Forbedre fordøjelsen
- Øge udholdenheden
- Give en følelse af tryghed og velvære
- Højne vores ubevidste evne til at opfatte symboler
- Øge produktiviteten
Hvordan kan musik styrke kreativiteten?
Den nyeste hjerneforskning har vist, at hjernen har fire
forskellige niveauer af elektriske strømninger, også kaldet
hjernebølger. De forskellige niveauer påvirker vores måde at tænke
på. Jo langsommere hjernebølgerne er, jo mere afslappede, tilfredse
og fredfyldte føler vi os.
Beta-bølger er associeret til vores vågne tilstand, når vi er i
beredskab og tænker logisk og sammenhængende i forbindelse med
konkret problemløsning. Betabølgerne kommer også, når vi er
ophidsede, stressede og overstimulerede af omgivelserne.
Beta-bølger ligger på mellem 14 og 20 hertz.
Alfa-bølger findes, når vi er afslappede. I denne tilstand har
vi øget bevidsthed og opmærksomhed. Vi dagdrømmer, visualiserer og
skaber indre forestillinger. Alfa-bølger ligger på mellem 8 og 13
hertz.
Thetra-bølger har med det ubevidste at gøre og er aktiv i
drømmesøvnen eller i meditation. Mange mener, at vi tænker
allermest kreativt, når vi er på thetra bølgeniveau, som ligger på
mellem 4 og 7 hertz
Delta-bølger findes i dyb søvn, dyb meditation og bevidstløshed.
Nogle mener, at vi i denne tilstand er i kontakt med de
allerdybeste lag i os selv. Delta-bølger ligger på mellem 3 og 5
hertz.
Musik med en puls på cirka 60 slag i minuttet (omkring hjertets
normale hvilepuls) - f.eks. barok musik, new Age og ambient musik -
kan flytte bevidstheden fra beta- til alfa-bølger og dermed skærpe
opmærksomheden og det generelle velbefindende. Shamanistisk
trommespil kan tage os med ind i thetra-niveauet og udvide den
mentale åbenhed og nogle gange give os oplevelsen af at være i
andre dimensioner.
Det er ikke lige meget, hvilken musik vi vælger til hvilket
formål. Taktslaget, musikgenren, støjniveauet og vores egen
personlige præferencer har stor indflydelse på, hvordan musikken
påvirker os. Dee Coulter, leder af Cognitive Studies at Naropa
Institute i Boulder anbefaler jazz, når vi arbejder med opgaver,
der ikke kan løses med simple lineære løsninger, men kræver
kreative løsninger. Jazz bevæger sig ind i kaos og skaber ud af
kaos orden. Helt analogt til den kreative arbejdsproces. Coulter
mener, at musik fra Miles Davis, John Coltrane og avantgarde
komponisten John Cage kan løfte lytteren ind i thetra-bølge niveau.
I kontrast hertil mener hun, at rock, rap og andet musik, der
fokuserer på beatet, giver en intens lineær tidsfornemmelse, mens
new age og ambient giver en fornemmelse af rum. New age og ambient
kan hjælpe folk, der lever et struktureret mentalt liv til at give
slip og lade tankerne flyde frit. Mange af Mozarts kompositioner
derimod stimulerer beta-hjernebølgerne og hjælper os til at tænke
logisk og organisere vores tanker.
Hvordan kan vi bruge musikken?
At spille musik hjemme, på kontoret eller i skolen kan hjælpe til
at skabe en dynamisk balance mellem de logisk lineære
tankeprocesser (konvergente) og de intuitive, drømmende og kaotiske
tankeprocesser (divergente). I den innovative proces og i de fleste
jobfunktioner har vi brug for begge dele. Musikken kan hjælpe os
til at opnå den mentale og emotionelle tilstand, som er mest
hensigtsmæssig på et givent tidspunkt.
Don Campbell som også er en erfaren musikterapeut anbefaler, at
vi ikke overbruger musik som mentalt virkemiddel. Han mener, at
musikken kan blive en vane og miste sin effekt, hvis vi bruger den
for ofte. Derfor anbefaler han som tommelfingerregel, at vi ikke
spiller musik mere end 20 minutter pr. time. Enten som 20
sammenhængende minutter eller spredt over timen. Musikken kan enten
fungere som baggrunds musik, eller vi kan lave små "sound-breaks",
hvor vi i en kortere periode fokuserer al vores opmærksomhed på at
lytte til musikken.
Min erfaring er, at det er bedst at prøve sig lidt frem og finde
ud af, hvad der virker for dig. Dine personlige præferencer og
erindringsbilleder knyttet til bestemte musikstykker har uden tvivl
en stor indflydelse på, hvordan musikken påvirker dit mentale
landskab.
Moving Minds bruger musik til bl.a.:
- Pauser på kurser, møder og konferencer.
- Venlig og let velkomstmusik når folk ankommer til og forlader
et kursus eller en konference.
- Lydtapet på kontoret.
- Baggrundsmusik der passer til det billede, vi gerne vil give af
os selv, når vi får besøg af kunder og samarbejdspartnere.
- Musikstykker som inspirations- og associationsmateriale i
- forbindelse med ideudvikling og møder.
- At skabe den rette stemning, når vi skal drikke fredagsbajer
eller socialisere.
- På toilettet til konferencer.
Musikalsk overblik
Nedenstående liste kan i meget generelle termer give et
fingerpeg om, hvordan forskellige musikgenrer kan fremkalde
forskellige tilstande. Listen skal ikke tages alt for bogstaveligt,
da der inden for hver musikgenre er mange variationer i tempo, stil
og puls.
Gregoriansk korsang bruger rytmen fra naturlig
vejrtrækning til at skabe en følelse af afslappet rummelighed. Det
er velegnet til stille studier og meditation og kan reducere
stress.
Langsommere barok musik (Bach, Handel, Vivaldi,
Corelli) bibringer en fornemmelse af stabilitet, orden,
forudsigelighed og tryghed og skaber et mentalt stimulerende miljø
for studier eller arbejde.
Klassisk musik (Haydn og Mozart) rummer klarhed,
elegance og gennemsigtighed. Kan forbedre koncentrationen,
hukommelsen og den rummelige fornemmelse.
Romantisk musik (Schubert, Schumann, Tchaikovsky,
Chopin og Liszt) lægger vægt på udtryk og følelse. Inspirerer ofte
til individualisme, nationalisme eller mysticisme. Er bedst til at
stimulere sympati, medfølelse og kærlighed.
Impressionistisk musik (Debussy, Fauré og Ravel)
bygger på frit flydende musikalske stemninger og indtryk og
fremkalder drømmeagtige billeder. Et kvarters musikalsk dagdrømmeri
fulgt af fem minutters udstrækning kan frigøre dine kreative
impulser og sætte dig i forbindelse med dit ubevidste.
Jazz, blues, dixieland, soul, calypso, reggae og
andre musik og danseformer, som stammer fra den afrikanske
musikalske arv, kan opløfte og inspirere, frigøre dyb glæde og
tristesse og befordre humor og ironi.
Salsa, rhumba, macarena og andre former for
sydamerikansk musik har en livlig rytme og beat som kan få hjertet
til at banke, øge vejrtrækningen og få hele kroppen til at bevæge
sig. Samba har dog evnen til at lindre og vække på samme tid.
Big band, pop, dansktop og country kan inspirere
noget til moderate bevægelser og skabe en følelse af velvære.
Rock musik af kunstnere som Elvis Presley, The
Rolling Stones eller Michael Jackson kan skabe passion, stimulere
aktive bevægelser, frigøre spændinger, maskere smerte og reducere
effekten af andre høje ubehagelige lyde i miljøet. Det kan også
skabe spændinger, stress og smerte i kroppen, når vi ikke er i
humør til energifyldt underholdning.
Ambient eller new age uden en dominerende rytme
udvider vores fornemmelse for tid og rum og kan medføre en tilstand
af afslappet opmærksomhed.
Heavy metal, punk, rap, dance, hip-hop og grunge
kan stimulere nervesystemet, medføre dynamisk opførsel og
selvudfoldelse.
Religiøs musik, inklusiv shamanistisk trommespil, gospel
og spirituals kan fange os i øjeblikket og få os til at føle
dyb fred og spirituel opvågen. Det kan også hjælpe os til at
frigøre os fra smerte.
Et par gode cd´er:
Cluster;Dreamscape. Behagelig dansk new age plade. Skaber ro,
afslapning og lav hjernebølgefrekvens. Kan købes på posthuset.
Kenny G; Breathless. Populær Jazz med sopran saxofonisten Kenny
G. Skaber en lys og glad stemning. Cd´en er alene i USA solgt i
over 10 millioner eksemplarer. Kan fås i de fleste
cd-forretninger.
Miles Davis; Kind of Blue. Klassisk jazzplade med trompetisten
Miles Davis. Velegnet til kreativ tankevirksomhed. Kan fås i de
fleste cd-forretninger.
Don Campbell; The Mozart Effect. Don er ekspert i musiks
påvirkning af sindet og tankerne og har samlet en række cd´er med
Mozart kompositioner under titlen Music for the Mozart Effect, som
bl.a. kan stimulere kreativiteten og intelligensen. Kan bl.a.
bestilles på internettet via www.amazone.uk eller….
Artiklen er baseret på
- Egne erfaringer
- The Mozart Effect; Don Campbell
- Aha; Jordan Ayan
