Det er aldrig lykkedes at lave en test der succesfyldt kan måle
vores kreative evner. Et af problemerne er at dem der scorer godt i
test ikke behøver være de samme der er gode til at skabe nyt i den
"virkelige" verden. Tilsyneladende er kreativitet ikke et abstrakt
fænomen, men domænespecifik. Det betyder at selvom du ikke er
kreativ i et køkken, kan du sagtens være kreativ når der skal laves
modeller i regnearket.
Et andet problem er, at evnen til at være nytænkende og
innovativ består af mange forskellige slags færdigheder, som ikke
uden videre kan lokaliseres i en test. F.eks. har det vist sig at
en høj IQ stort set intet siger om ens evne til at være kreativ.
Dette betyder også at der ikke findes et kreativt gen eller en
kreativ hjernehalvdel for den sags skyld. Man kunne jo fristes til
at tro at Einsteins hjerne var større end gennemsnittet, men
faktisk opdagede Patalogen Dr. Thomas S. Harvey, der desikerede
Einsteins hjerne efter hans død, at den, udover at ligne alle andre
hjerner, kun vejede 1.230 gram i modsætning til en gennemsnitlig
mandehjerne, som typisk vejer 1.400 gram.
Evnen til at være kreativ findes ikke som et område i hjernen
men er et sammensurium af forskellige tænkemåder, måder at håndtere
følelser og kommunikere med omverdenen på. Den gode nyhed er, at du
ikke behøver være en ny Einstein for at være nytænkende, men blot
skal finde en strategi der passer til din personlighed og til de
fagområder du ønsker at forny.
Sådan kan du blive bedre til at tænke ud af
boxen
Selvom der ikke findes en fast formel for nytænkning og
kreativitet er det ikke det samme som at der ikke er nogle ting der
sandsynligvis virker bedre end andre. For at inspirere dig på vej i
din personlige søgen efter Nytænkningens Hellige gral, kan du på de
følgende sider læse om nogle af de ting som forskningen har vist
typisk virker.
Vær produktiv
Et træk der går igen hos stort set alle de kreative genier vi
kender fra Picasso til Leonardo Da Vinci er, at de er ekstrem
produktive. En undersøgelse viste f.eks. at Nobelprismodtagere
producerede mere end dobbelt så meget som gennemnittet af forskere
inden for deres område.
Nytænkning kræver at der hele tiden bliver eksperimenteret med
mange slags løsninger. Man kan sige, at der skal kvantitet til for
at opnå kvalitet. Ligesom i kærligheden kan du ikke gå passivt og
vente på den eneste ene. Man kan ikke vente på den eneste ene, han
skal findes.
For at finde de bedste idéer bliver du nød til hele tiden at få
mange idéer, som du løbende kan teste, forædle og smide bort.
Forskning har vist at der typisk skal omkring 3000 idéer til
for at finde en som der kan give et patent, hvilket kræver at de er
helt nye på verdensplan. Heldigvis for dig, skal du næppe lave
idéer der kan søges patent på. Dine idéer skal bare være nye for
dig eller din afdeling, så du kan godt nøjes med færre idéer.
Et godt princip er dog at få en håndfuld idéer før du begynder at
afprøve den. De første 3-5 idéer er næsten altid baseret på
vanetænkning.
Hav mange projekter på en gang
Howard Gruber, en forsker der som den første nærstuderede
Charles Darwins notesbøger, fandt ud af at Darwin og mange andre
blev inspireret af at have mange parallelle projekter i gang på
samme tid. Fordelen ved at have mange parallelle projekter er at de
kan befrugte hinanden og at de kan hjælpe os til at se nogle større
sammenhænge på tværs af projekterne.
Fokuser på de områder hvor du har størst
viden
At skabe nye løsninger som ikke er banale kræver indsigt i det
fagområde der arbejdes med. Det kan tage lang tid, op til flere år,
at sætte sig ind i et nyt fagområde, derfor er det nemmeste som
regel at fokusere din indsats på de områder hvor du allerede har en
stor viden eller erfaring. Området kan være alt muligt f.eks.
investeringer, salg, service eller dig selv.
Hvis du gerne vil tænke nyt indenfor et område, hvor du har
lille eller ingen viden er det en god idé at alliere dig med nogen
der er eksperter på området. Det kan jo være at de har en løsning
til dig, som er lige til at sætte i gang med det samme, som du bare
aldrig har hørt om før.
Når vanen skal have et drag over nakken
En af de største fjender vi har når vi skal tænke nyt er vores
vanetænkning. Vores liv er fyldt med vaner, som hjælper os med at
gøre hverdagsrutiner hurtigt og effektivt. Desværre kan vanerne
komme til at stå i vejen, når vi skal løse en udfordring på en ny
måde. Hvis du vil angribe din vanetænkning så du kan få nye
idéer er der en række ting du kan gøre.
Random
Ofte får vi idéer, hvis vi kombinerer forskellige former for
viden på nye måder. Denne metode kaldes Random, fordi vi
tager noget tilfældigt, der ikke umiddelbart har med opgaven at
gøre og lader os inspirere af det.
Har du prøvet en af de her små vindekanterings-propper der ilter
vinen, så den bliver mild og rund? Et smart system, der lyste et
hverdagsproblem. Proppen blev opfundet af blikkenslageren og
opfinderen Torben Flanbaum, som kombinerede sin forkærlighed for
vinsmagning med sin viden fra blikkenslager faget om iltning af
vand i rørsystemer.
Overvej om der er andre områder end de direkte
arbejdsrelaterede, hvor du har en stor viden eller erfaring. Har du
f.eks. en hobby, golf eller vinsmagning, som kan kombineres med
viden om et arbejdsrelateret emne, f.eks. salg eller
arbejdsmiljø?
Måske har du sprog- eller kulturfærdigheder, måske taler du
svensk eller arabisk og kan kombinere det med viden om rekruttering
eller internationalisering?
Du kan også lade dig inspirere af ting i dine omgivelser, noget
du finder på nettet eller kunder og kollegaer. Random
handler i bund og grund om at holde sanserne åbne og være klar til
at lade sig inspirere af de muligheder som hele tiden opstår
omkring én.
Related worlds
En variant af Random metoden er Related
Worlds. I stedet for at lade os inspirere af noget tilfældigt,
lader vi os inspirere af noget, der er relateret til den udfordring
vi arbejder med. Vi kikker efter om der er nogen eller noget, som
er rigtig gode til det vi gerne vil være gode til. Du kan f.eks.
lade dig inspirere af:
- Noget der er tæt på. Hvis du gerne vil lave en
ny lækker madret, kan du købe en kogebog fra Claus Meyer eller lure
nogle tricks fra nogle af dine venner. Det er ofte denne
fremgangsmåde vi bruger, når vi tager på studietur eller laver
videndeling.
- Noget der er langt væk. Hvis vi gerne vil have
lidt vildere idéer kan vi lade os inspirere af andre faggrupper
eller kulturer. Vil du lave en ny lækker madret kan du lade dig
inspirere af det koreanske køkken eller lade dig inspirere af
møbeldesignernes evne til at få tingene til at se godt ud på en
enkelt måde.
- Noget fra naturen. Naturen rummer megen
visdom. Den har haft millioner af år til at teste de bedste
løsninger, derfor kan det ofte være rigtig inspirerende at se på
dyr eller naturfænomener. F.eks. er store dele af robotindustrien
inspireret af edderkopper. Kan vi f.eks. lære noget af biernes måde
at lave honning på, til vores nye madret?
Revolutions
Revolutions handler om at udfordre sine grundantagelser, de
skjulte verdensopfattelser og værdier som umærkeligt styrer vores
vaner og adfærd. Filmen de 5 benspænd handler om denne
metode. Lars Von Trier prøver hele tiden at identificere og
udfordre Jørgen Leths grundantagelser.
Det kan være rigtig svært at identificerer sine grundantagelser,
fordi de ofte ligger så dybt at vi ikke en gang er klar over at vi
har dem. Men når du først har identificeret dem kan du forstørre,
erstatte eller helt fjerne dine grundantagelser? Vil du gerne lave
nye madretter kunne en grundantagelse være at den skal se lækker
ud. Hvad nu hvis al maden skulle have den samme farve (det
ville vi normalt ikke opfatte som lækkert)? Den kunne føre til en
buffet hvor alle madvarer er gule. Eller hvad nu hvis alle
madvarer havde forskellige farver? Hvad med en pose ris, hvor ingen
ris har samme farve.
Revolutions er en svær metode at arbejde med, da den ofte fører
os frem til nogle umiddelbart provokerende idéer, omvendt kan vi
virkelig nå frem til noget der er helt anderledes.
Relations
Du kan også kombinere din viden og idéer med andres. Se dig
rundt omkring blandt kollegaer, kunder og samarbejdspartnere efter
eksperter der kan inspirere dig.
Når du skal finde nogle der kan inspirere dig, kan det være en
god idé at kikke efter:
- Forskellighed. Mennesker der er anderledes end
dig selv, deler måske ikke dine vaner, og kan tvinge dig til at
kikke i nogle helt andre retninger end du er vant til. En stor
undersøgelse som Forsknings- og Innovationsstyrelsen fik foretaget
i 2007 viste at det især kan lede til innovation, hvis folk med
forskellige køn eller uddannelse samarbejder.
- Viden. Hvem har den viden du mangler? I
de senere år har brugerdreven innovation være utrolig populær i
erhvervslivet. Brugerdreven innovation handler om at inddrage
kunderne eller brugerne direkte i innovationsprocessen: Brugerne
besidder en unik viden om virksomhedens produkter og ofte har de
nogle idéer, vi aldrig selv kunne havde fået.
- Kemi. Det er nemmest at lave kreativ ping-pong
med folk som vi har det godt med. Vi er mest kreative når vi
er opfyldt af positive følelser og når vi har en legende og
humoristisk stemning. Vi kan godt blive inspireret af kæmpe
idioter, men undersøgelser viser at vi sjældent opsøger dem
frivilligt.
- Kommunikation. Der er intet givet i at der
kommer gode idéer bare fordi vi taler med en der er forskellige fra
os selv. For at der kan opstå noget interessant er det helt
afgørende hvordan vi kommunikerer. Kan vi bevare et åbent sind og
bygge videre på de andres idéer, selvom de er meget forskellige fra
vores egen tankegang, kan der ske noget interessant, men har vi
travlt med at slå idéer ihjel sker der ingen ting.
Relax
Mange nye idéer kommer til os på uventede tidspunkter, i badet,
på cyklen eller i haven. Der er noget der tyder på, at det somme
tider hjælper at lægge projektet fra sig og lade det gærde og boble
i underbevidstheden. Denne tilstand bliver indenfor
kreativitetsteori kaldt inkubation, fordi der kan gå et godt stykke
tid fra vi sætter projektet til gæring til der kommer en idé.
Nøjagtig hvad der sker i underbevidstheden under inkubationen er
der ingen der rigtig ved. Men der sker ikke bare af sig selv. Idéer
der kommer på denne måde kommer typisk efter en hektisk
arbejdsperiode med mange parallelle projekter. Hvis der ikke er
gået noget forud, sker der ikke rigtig noget. En meget lang ferie
eller lang arbejdsløshed hjælper ikke på kreativiteten.
Så for at inkubationen skal virke er tricket at skifte gear
mellem intenst arbejde, gerne med mange projekter, og så en kort
pause, mere arbejde, ny pause osv. På den måde arbejder vi faktisk
selvom vi holder pause.
I hverdagen er det ikke svært at få lov til at arbejde intenst,
mens det er meget svære at få lov at holde en pause, hvor
inkubationen bobler. Prøv alligevel at "stjæle" en pause. Gå en
tur, hent en kop kaffe eller lav noget som ikke er mentalt
krævende.
