Når du skal igangsætte en læringsproces, f.eks. i form af et kursus eller træning på jobbet, er det en god idé at tage stilling til, hvilken grad af læring du ønsker. Graden af læring har afgørende betydning for hvilken effekt og implementeringsgrad, du kan forvente efterfølgende.

 

I den sammenhæng kan du med fordel anvende en læringstaksonomi, som er en skala der beskriver graden af læring.

 

Den måske mest anvendte taksonomi blandt læringsprofessionelle er Blooms Taksonomi. Taksonomien blev udviklet af Benjamin Bloom i perioden 1949-56, mens han var ansat på University of Chicago og arbejdede med at lave retningslinjer for eksaminer. Til at hjælpe sig havde han en række eksperter i måling fra hele USA.

 

Bloom skabte blandt andet taksonomien, fordi han:

• ville skabe et fælles sprog omkring læring, som skulle gøre det nemmere at kommunikere om fagligt indhold og -niveauer.

• ønskede at skabe værktøjer, der kunne identificere, om der var overensstemmelse mellem læringsmål, aktiviteter og målemetoder.

• ønskede at skabe et overblik over alle de læringsmuligheder, som findes, når man udvikler uddannelser.

 

Blooms taksonomi består af 6 klasser af læring, som beskriver viden og forståelse for et emne. Modellen er sidenhen blevet moderniseret af en af Blooms tidligere elever, Lorin Anderson i samarbejde med David R. Krathwohl.  Anderson & Krathwohls reviderede taksonomi er vist herunder:

​

 

​

(Anderson, L. W., Krathwohl, D. R., & Bloom, B. S. (2001). A taxonomy for learning, teaching, and assessing: A revision of Bloom's taxonomy of educational objectives. Allyn & Bacon).