S, P eller K
Legede du også S,P eller K da du gik skole? Dette er en sjov og helt anden udgave af legen, som egner sig til at skabe hurtige interaktioner og bygge relationer mellem deltagerne på et møde eller kursus.
Formål
-
Have det sjovt sammen
-
Bygge relationer.
-
Få ny viden om hinanden.
-
Få alle ud på gulvet.
Materialer:
-
Tre store skåle.
-
Tre ark papir til alle (cirka A6) i 3 forskellige farver.
-
En pen til alle.
Fysisk setup:
I skal have god gulvplads, da øvelsen forgår ude på gulvet.
Sådan gør du:
Forberedelse:
-
Giv alle tre stykker papir i forskellige farver.
-
Bed dem skrive følgende udsagn om dem selv:
-
S: En sandhed (på det grønne papir): F.eks. ”Jeg er født i Vejle” eller ”Jeg går til Yoga”.
-
P: Noget Professionelt (på det blå papir): F.eks. ”Jeg arbejder med salg” eller ”Jeg har været i virksomheden i 20 år”.
-
K: Kærlighed, noget de elsker (på det røde papir): F.eks. ”Jeg elsker at se Dirch Passer film” eller ”Jeg elsker at sove i det fri”.
-
-
Herefter skal de folde deres sedler og lægge dem over i de tre skåle. En skål til de blå sedler, en til de grønne og en til de røde.
Selve spillet:
-
Alle skal nu tage en tilfældig seddel (de bestemmer selv fra hvilken skål) og finde en person, der passer til det der står på sedlen.
-
Når de har fundet en person, der passer til udsagnet på sedlen (der kan være flere, der er født i Vejle) skriver de personens navn på sedlen. Putter sedlen i lommen og tager en ny seddel.
-
Spillet fortsætter, indtil der er fundet en person, der passer til alle sedlerne.
-
Vinderen er den, der har fået flest sedler med et navn på.
Tip:
-
Lav evt. et par stikprøver på et par af vinderens sedler.
-
Giv evt. en lille præmie til vinderen, f.eks. en flødebolle. Undgå store præmier, der får det værste frem i folk, det er slet ikke nødvendigt, spillet er rigeligt sjovt i sig selv.
Kilde: Moving Minds