To sandheder og en løgn
Hvor god er du til at læse andre? Denne aktivitet tester din evne til at lyve og afsløre andres løgne.
Formål:
-
Have det sjovt sammen.
-
Bygge relationer.
-
Få ny viden om hinanden.
-
Få alle ud på gulvet.
Materialer:
-
Ingen
Fysisk setup:
-
I skal have god gulvplads, da øvelsen forgår ude på gulvet.
Sådan gør du:
-
Alle skal fortælle to sandheder og en løgn om sig selv. Det kan være spektakulære ting, som “Jeg har rejst jorden rundt” eller almindelige ting, som “Jeg har en hund”.
-
Bed dem gå ud på gulvet og gå sammen i par (A+B).
-
A fortæller B sine to sandheder og ene løgn. B gætter hvilken, der er løgnen. A afslører, hvilken der var løgnen.
-
B fortæller A sine to sandheder og ene løgn. A gætter og B afslører.
-
Når parret er færdig, går de ud og finder en ny makker,
-
Fortsæt i cirka 5-8 minutter, indtil alle har fået talt med 3-5 forskellige.
-
Tip:
-
Start evt. med at fortælle to sandheder og en løgn om dig selv og afslør først efter spillet, hvad der var løgn.
-
Hvis I har lavet den før, så byt rundt og fortæl to løgne og en sandhed i stedet.
Kilde: Moving Minds
Hentet på: www.movingminds.dk